Få gratis levering ved køb af el-løbehjul

Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne er senest opdateret 1. april 2019

Ved handlens indgåelse på UrbanWheelers.dk, såvel som i vores showroom, erklærer du dig indforstået med vores handelsbetingelser.

Juridisk enhed

Når du handler på vores webshop, indgår du aftale med:

UrbanWheelers.dk
Sønder Boulevard 110, 4.th
1720 København V

CVR: 38558277
E-mail: info@urbanwheelers.dk

Betaling

UrbanWheelers modtager betaling med VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og Maestro. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle priser er oplyst i DKK (danske kroner) og er inkl. moms.

UrbanWheelers bruger godkendte betalingsservere (Reepay), der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine kortoplysninger.

UrbanWheelers har derfor ikke adgang til dine kortoplysninger, hvorfor vi heller ikke håndterer eller lagrer disse oplysninger.

Ansvarsfraskrivelse

Produkter forhandlet af UrbanWheelers (forhandler), herunder produkter fra E-TWOW (fabrikant) forhandles under nedenstående betingelser i Danmark. UrbanWheelers og E-TWOW ansvarsfraskriver sig enhvert ansvarspådragende, såfremt disse betingelser ikke overholdes.

Enhver ændring i de på købstidspunktet fra fabrikkens indstillede hastighedsparametre, sker fuldt og helt på ejerens/brugerens eget ansvar. Vores el-løbehjul er indstillet til at kunne køre den lovmæssigt tilladte hastighed på 20 km/t i Danmark - et parameter som kan ændres, men som bør forblive som indstillet af fabrikanten.

  • El-løbehjulet er fra fabrikken indstillet til en maximal lovlig hastighed på op til 20 km/t. - jf. færdselsloven omhandlende:
    Elektriske løbehjul, der er tilladt i trafikken, må højst kunne køre 20 km/t med motorkraft alene. Løbehjul, der kan køre hurtigere end 20 km/t, er IKKE tilladt i trafikken”.
  • Du forpligter dig ved køb af UrbanWheelers produkter til at overholde de til enhver tid gældende lovgivninger i Danmark, for kørsel på offentlig vej og gade.
  • Kør ansvarligt, forudseende og under hensyn til medtrafikanter og fodgængere - benyt egnet sikkerhedsudstyr, eksempelvis cykelhjelm. Vær særlig opmærksom på at kørsel på fortov, gangstier mv. ikke er tilladt.
  • Konstateres el-løbehjulet skadet ved uhensigtsmæssig brug, herunder manipuleret ved enhver konstruktionsændring, bortfalder garanti og reklamationsret.

Forsikring

Hvis du kører på et privatejet, elektrisk løbehjul:

Tjek med dit forsikringsselskab om/hvordan du er dækket i tilfælde af, at du bliver impliceret i en ulykke, hvor du forvolder skade på andre. Det er forskelligt fra selskab til selskab, om du er dækket af din nuværende forsikring, eller du skal tegne en særskilt tillægsforsikring for at være dækket.

Levering

UrbanWheelers afsender ordrer hurtigst muligt. Er ordren på lager, vil den blive afsendt indenfor 2 hverdage. DETTE DOG UNDTAGET FORUDBESTILLINGER; HVOR ANDET ER BESKREVET UNDER SELVE PRODUKTET!

I tilfælde, hvor der er ekstraordinær travlhed hos enten UrbanWheelers, fragtleverandøren eller UrbanWheelers leverandører, eller ved fejl i lagerbeholdningen, kan leveringstiden dog være længere end vores normale, op til 6 hverdage. Såfremt leveringen forsinkes grundet fejl i vores lagerbeholdning, vil vi kontakte dig hurtigst muligt for at finde en løsning, således at vi kan afsende din ordre snarest muligt. Pris for levering beregnes inden du afslutter din ordre - eller aftales særskilt ved skriftlig kontakt imellem dig og UrbanWheelers.

Bestiller du en vare, som hjemtages direkte fra fabrikken, vil leveringstiden normalt være op til 14 dage. Dette vil vi oplyse dig om pr. e-mail - og så vidt muligt på selve web-shoppen. Forlænges leveringstiden, ud over rimelig leveringstid, vil du blive tilbudt at få købet annuleret og din betaling frigivet til din videre disposition.

Varens stand ved modtagelse

Ifølge dansk lovgivning skal der medfølge en dansk manual til dit køb.

UrbanWheelers vedlægger en sådan til dit køb - ligesom vi altid er behjælpelige med at svare på spørgsmål til dit produkt.

Emballage kan være anbrudt her i Danmark, af UrbanWheelers. Det gør vi for at sikre, at din vare er i den stand, som vi annoncerer den som værende. Det betyder altså ikke at produktet har været brugt, og vi ombytter derfor ikke produkter med brudt emballage af denne årsag.

Reklamationsret

Der ydes 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for ekstraordinære fejl i materiale og/eller fabrikation. Du bedes nærlæse den medfølgende vejledning til brug af produktet og fabrikkens reklamationsoplysninger. Eksempelvis, bortfalder garantien på elektronikken, såfremt du har anvendt varen i vådt og sne/regnfuldt vejr - og elektronikken af denne årsag er beskadiget/ødelagt. Saltede veje, er noget af det værste du kan udsætte dit el-løbehjul for. Undgå at køre, når vejene er saltet og/eller våde. 


Sliddele, dvs. bremser, kabler, hjullejre samt alle øvrige bevægelige/rotterende dele, som slides ved brug, er ikke dækket af reklamationsretten, ved mindre de er beskadiget ved levering.
Motoren er omfattet af den 2-årige reklamationsret og batteriet af den 1-årige reklamationsret, såfremt dit el-løbehjul ikke har været udsat for slag/uagtsomt brug.
Tjek derfor dit el-løbehjul for eventuelle fejl eller mangler ved modtagelsen.
 
Batteriet er omfattet af begrænset reklamation/garanti til 1 år fra købstidspunktet. Vi vil naturligvis altid være dig behjælpelig med hurtigt at komme ud at køre på dit E-TWOW igen, skulle der opstår teknisk behov!

Købelovens mangelregler gælder for varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder. 
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation og aftale med os. Gør altid skriftlig opmærksom på din problemstilling med el-løbehjulet - ofte kan vi afhjælpe problemet via mail/telefon.

Du kan ikke klage over fejl eller skader, som du selv er årsag til. Du kan heller ikke klage over almindelig slitage. Dette gælder således også produkter med begrænset holdbarhed. Det er meget individuelt hvor ofte sliddele bør udskiftes og kommer helt an på hvor intensivt udstyret bruges og om udstyret er brugt i overensstemmelse med vejledningen og sund fornuft.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Ved reklamation forbeholder UrbanWheelers sig retten til at teste alle indleverede reklamationsvarer. Konstaterer UrbanWheelers, at den indleverede vare ikke er behæftet med mangler, der er omfattet af reklamationsretten, vil produktet blive returneret til køber, evt. med krav om betaling af undersøgelsesgebyr fra eget eller autoriseret værksted. Ved test af indleverede vare(r) kan omkostningerne dog maksimalt udgøre 495 kr. Dette bliver også tydeligt oplyst ifm. indleveringen.

Reklamationsretten gælder ikke fejl eller skader opstået som følge af forkert og voldsom betjening af produktet eller ydelsen, ligesom den ikke dækker alm. slidtage.

UrbanWheelers vil dække returneringsomkostninger ved reklamationer i et rimeligt omfang i Danmark.

Garanti

Det vigtigt du gemmer kassen til produktet. Det er ligeledes en god idé at gemme selve forsendelseskassen, da denne kan være nyttig ved returforsendelser. Gem også din faktura, da den gælder som garantibevis. Husk tillige at gemme det medfølgende garantibevis.
Uden dette kan der ikke ydes garanti eller reklamation.

Et par gode råd:

Eget ansvar

Selv om producenterne giver garanti på el-løbehjulets batteri, motor og display, så er du - som køber/bruger - ikke fritaget for eget ansvar. Et el-løbehjull kræver at man behandler sin investering med omtanke - det vil bl.a. sige at: 

  • du sørger for at overholde de anbefalet service intervaller, da vi nemmere kan nå at fange eventuelle problemer med dit el-løbehjul, inden de når at udvikle sig til større problemer/udfordringer/omkostninger for os alle - med frustrationer til følge.
  • du følger producentens vejledende håndtering/vedligeholdelse af system, batteri og display, bevægelige del etc. - er du i tvivl om hvad der står og hvor, så kontakt os for vejledning 
  • du behandler dit batteri, og i det hele taget dit el-løbehjul, med omtanke, hvilket f.eks. kan være ikke vejrforhold det ikke kan tåle det - gør dig selv den tjeneste at tag det med ind og aftør det og oplad det. Det forlænger levetiden og du undgår irriterende situationer hvor det går i stykker.

Kort sagt vær sød ved dit el-løbehjul og dit batteri - det er elektronik, og kræver en vis "omsorg". 

E-TWOW HAR VANDSIKRET DERES PRODUKTER TIL STØV/STÆNKTÆT KONDITION. VI ANBEFALER AT DU FÅR SERVICERET DIT EL-LØBEHJUL FØR OG EFTER HVER VINTER - OG SELV EFTERGÅR MØTIKKER MV. OG SMØRER DISSE EN GANG HVER MÅNED - OG EFTER BEHOV. HUSK AT AFTØRRER EL-LØBEHJULET, HVIS DET HAR VÆRET UDSAT FOR VAND. OPBEVAR DET TØRT.

Ved returnering

Rettes først henvendelse til UrbanWheelers (se nedenfor), hvorefter reklamationer, efter aftale med os, sendes til:

UrbanWheelers
Sønder Boulevard 110. 4.th
1720 København V

Kontakt os altid først på e-mail: info@urbanwheelers.dk

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, så bedes du sende dine kontooplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@urbanwheelers.dk - I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord - du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Klagemuligheder - oversigt og links:

Har du en klage over et produkt, købt i vores webshop, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mail adresse: info@urbanwheelers.dk